Hvem er jeg?

 

Mit navn er Louise, jeg er uddannet aut. Veterinærsygeplejerske i 2015 og sidenhen arbejdet på et par større dyrehospitaler i hhv. Aalborg og Fredericia. I 2019 tog jeg springet ud i en ny verden – dog stadig med hunde som det helt store omdrejningspunkt – da jeg valgte at udvide min horisont og gå i lære som hundefrisør hos Vestjysk Hundesalon. 

Som hundefrisør er jeg fortsat med til at øge hundenes velvære og livskvalitet – Og dét er præcis hvad jeg brænder for. 

Jeg er diplomuddannet hundefrisør igennem Landsforeningen for Hundesoignering (LHS) og har stået i lære i 3 år hos Vestjysk Hundesalon. Jeg har bestået de obligatoriske 5 prøver i forskellige racer og pelstyper og ligeledes deltaget på arbejdskurser. 

Jeg har deltaget i flere kurser igennem min uddannelse via LHS. Bl.a. kan nævnes:

  • Arbejdskurser med ruhårspelse/trim, uldpelse/pudler i forskellig klipninger, silkepelse/spaniels
  • Førstehjælp til hunde
  • Anatomi
  • Racestandarder
  • Adfærd og håndtering og meget mere

Jeg holder fortsat mine uddannelser ajour med kurser og vores årlige weekend-kursus med LHS, hvor der nørdes nye trends indenfor hundesoignering, spændende foredrag og sparres med kollegaer fra hele landet